Lolland har fostret en række markante personer. Blandt de nulevende skiller forfatteren Helle Helle og politikeren Marcus Knuth sig ud. Bag dem står en lang række historiske skikkelser, der satte varige spor i dansk litteratur og erhvervsliv: Kaj Munk, Gustav Wied, Hilmar Wulff og skibsrederen H.N. Andersen.

Herunder kan du læse om de seks personer, deres baggrund og deres tilknytning til øen. Nogle blev født her og flyttede tidligt. Andre voksede op i lokale miljøer, som senere kom til at præge deres arbejde.

Helle Helle

Helle Helle blev født den 14. december 1965 i Nakskov og hører til de mest anerkendte nulevende danske forfattere. Hun blev døbt Helle Olsen. Efter forældrenes skilsmisse flyttede hun som treårig med sin mor til havnebyen Rødby, hvor hun voksede op og brugte meget af sin fritid på det lokale bibliotek.

Hun blev student fra Maribo Gymnasium i 1984. Derefter solgte hun i et år parfume på færgen mellem Rødby og Puttgarden, en erfaring hun senere brugte i sit forfatterskab. Hun læste litteraturvidenskab på Københavns Universitet og gik bagefter på Forfatterskolen, hvor hun tog sin oldemors efternavn som forfatternavn.

Hun debuterede i bogform i 1993 med Eksempel på liv. Gennembruddet blandt kritikerne kom i 1996 med novellesamlingen Rester. Her findes novellen Fasaner, som er blevet fast pensum i gymnasiet. Hendes stil blev i de første år kaldt minimalistisk realisme, kendetegnet ved et ordknapt og underspillet sprog om helt almindelige mennesker.

Det brede, folkelige gennembrud kom i 2005 med romanen Rødby-Puttgarden, der satte hjembyen på det litterære danmarkskort. Siden er der kommet romaner som Ned til hundene, Dette burde skrives i nutid, de, BOB og bøgerne om hovedpersonen Hafni. Flere af værkerne kommenterer hinanden og kan med fordel læses i sammenhæng.

Forfatterskabet har indbragt hende en lang række priser. Hun har blandt andet modtaget Kritikerprisen, P.O. Enquist-prisen, Boghandlernes Gyldne Laurbær, Det Danske Akademis Store Pris og Montanas Litteraturpris. Hendes bøger er oversat til mere end tyve sprog, så læsere langt fra Lolland kender i dag Rødby gennem hendes romaner.

Marcus Knuth

Marcus Knuth, der egentlig hedder Johan Henrik Marcus Knuth, blev født den 2. april 1976 og er greve, major og politiker. Han er yngste søn af lensgreve Adam Wilhelm Knuth og forfatteren Helle Stangerup, der sammen byggede Knuthenborg Safaripark op ved Bandholm. Familiens godser og naturpark gør navnet velkendt på øen.

Han blev uddannet løjtnant fra Hærens Kampskole og tog siden en bachelor i økonomi fra University of Virginia, en MBA fra IESE Business School i Spanien og en master i offentlig administration fra Harvard. I en periode arbejdede han som økonomi- og finansrådgiver i New York og London, indtil finanskrisen satte et punktum.

Herefter rejste han til Helmandprovinsen i Afghanistan som kaptajn i den danske kampgruppe. Efter hjemkomsten blev han ansat i Udenrigsministeriet og var blandt andet seniorrådgiver ved NATO-hovedkvarteret i Kandahar og chef for EU’s ambassadesamarbejde i Kabul. Senere arbejdede han med Udenrigsministeriets indsats i Syrien.

Politisk blev han valgt til Folketinget for Venstre i Sjællands Storkreds i 2015 med mange personlige stemmer fra Lolland, Falster og Vordingborg. Han blev hurtigt partiets udlændinge- og integrationsordfører. I 2019 skiftede han til Det Konservative Folkeparti, som han siden har repræsenteret i flere perioder på Christiansborg.

Kaj Munk

Kaj Munk blev født i Maribo i 1898 og er en af de mest kendte danskere med rødder på Lolland. Han mistede tidligt sine forældre og voksede op hos en plejefamilie på øen. Han boede på Lolland, indtil han begyndte at læse teologi på universitetet i København.

Efter studierne blev han præst i Vedersø i Vestjylland, hvor han virkede resten af livet. Ved siden af præstegerningen skrev han skuespil, digte og artikler. Hans mest kendte drama er Ordet, som foregår i et jysk landbomiljø og senere blev filmatiseret af instruktøren Carl Th. Dreyer.

Under den tyske besættelse blev han en af de tydeligste stemmer mod nazismen. Han kritiserede besættelsesmagten fra prædikestolen og i sine skrifter, blandt andet i skuespillet Niels Ebbesen. Det kostede ham livet. I januar 1944 blev han dræbt af et tysk terrorkorps, og han blev derefter et symbol på modstanden.

Forbindelsen til fødeøen glemte han ikke. I digtet Den blaa Anemone fra 1943 sendte han en poetisk hilsen til Lolland. Maribo har siden hædret ham med en skulptur, der blev rejst i 1965, og byen omtales stadig ofte som digterpræstens fødeby.

Gustav Wied

Gustav Wied blev født i 1858 i Branderslev Sogn nord for Nakskov og voksede op på landet. Som ung kom han i 1874 i boghandlerlære i Nakskov. Opholdet i købstaden gav ham et nært kendskab til provinsens borgerskab, som han siden skildrede med både skarphed og humor.

Han regnes for en af dansk litteraturs store satirikere. Hans værker drejer sig ofte om småbyens liv, med dens snobberi, dobbeltmoral og menneskelige særheder. Bag den kvikke overflade ligger der en mørk og til tider bitter tone, og netop blandingen af latter og alvor er blevet hans kendetegn.

Det mest kendte værk er romanen Livsens Ondskab fra 1899, hvor den underlige særling Knagsted er hovedperson. Bogen beskriver livet i en lille provinsby og er siden blevet til både film og tv. Wied skrev også skuespil og fortællinger, som i dag regnes for klassikere i dansk litteratur.

Gustav Wied døde i 1914. Han nævnes ofte sammen med Herman Bang, en anden af lillebyens store forfattere. Bang boede på Hotel Skandinavien i Nakskov, mens han skrev romanen Tine, så begge forfattere havde en tydelig forbindelse til byen på Vestlolland.

Hilmar Wulff

Hilmar Wulff voksede op i arbejdermiljøet i Nakskov i første halvdel af 1900-tallet. Byen var dengang præget af skibsværftet og anden industri og var en af Danmarks mest karakteristiske industribyer. Det miljø blev den vigtigste kilde til hans forfatterskab, og han regnes i dag for en af landets betydelige arbejderforfattere.

I sine romaner skildrede han arbejdernes hverdag, vilkår og fællesskab ret indefra. Et af de centrale værker er romanen Arbejdets Sang fra 1945, som fører læseren ind i den industrielle verden, han kendte fra sin barndom. Bøgerne giver et levende billede af Nakskov i en tid med store forandringer.

Wulff interesserede sig også for de polske roearbejdere, der omkring 1910 kom til Lolland for at arbejde i sukkerroemarkerne. Han beskrev deres indvandring og de hårde forhold, de levede under. Dermed fik han skildret et vigtigt kapitel i øens historie, som ellers sjældent er blevet behandlet i litteraturen.

Han nævnes ofte sammen med Kaj Munk, Gustav Wied og Helle Helle, når man taler om forfattere fra Lolland. Hans bøger er dog mindre læste i dag. For læsere, der er interesseret i lokalhistorie og arbejderkultur, er de stadig en vigtig kilde til livet i værftsbyen.

H.N. Andersen

Hans Niels Andersen, kendt som H.N. Andersen, blev født i Nakskov i 1852 og er en af øens mest markante erhvervsfolk. Han kom i lære som skibstømrer og drog som ung ud på havet. Rejserne førte ham til Østen, hvor han i Siam opbyggede både kontakter og en solid handelsvirksomhed.

I 1897 stiftede han Det Østasiatiske Kompagni, bedre kendt som ØK. Selskabet voksede til en af Danmarks største virksomheder med handel, rederi og plantager i store dele af verden. Som direktør fik H.N. Andersen stor indflydelse i dansk erhvervsliv og var en central skikkelse i sin samtid.

Han glemte ikke sin fødeby. I 1916 grundlagde han Nakskov Skibsværft, som blev en af byens vigtigste arbejdspladser. I mange årtier byggede værftet skibe og gav arbejde til tusindvis af mennesker, og det satte et tydeligt præg på byens udvikling og på mange familier i lokalområdet.

Da værftet lukkede i 1987, ramte det Vestlolland hårdt, og lukningen omtales stadig som en katastrofe for egnen. H.N. Andersen døde i 1937 og nåede derfor ikke at opleve det. Hans navn står stadig som et symbol på den tid, hvor Nakskov var en af landets betydelige industribyer.

Fælles for de seks personer er, at Lolland har haft betydning for deres liv og arbejde. Nogle af dem fik kun en kort tid på øen. Andre brugte deres opvækst her som stof til bøger eller som grundlag for virksomheder, der fik betydning for hele Danmark.